Bøder og krav om betaling

Hvis du har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine ansatte og melde dig til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og du ikke gør det, får du en bøde.

Hvis du ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, og en af dine ansatte kommer til skade, lægger vi pengene ud for dig.
Bagefter kommer du til selv at betale for erstatningerne til tilskadekomne og for sagens behandling, medmindre vi skønner, at der har foreligget formidlende omstændigheder.

Du skal blive ved med at betale til arbejdsskadeforsikringen og betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, så længe du har ansatte, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven - ellers får du en bøde.

Hvis du har pligt til at anmelde en ulykke og hjælpe os med at undersøge sagen, og du ikke gør det, får du en bøde.

Denne side er senest ændret den 29. september 2009