Arbejdsskadestyrelens politik om arbejdsmiljø
I Arbejdsskadestyrelsen arbejder vi strategisk med arbejdsmiljøet. Vi prøver konstant at udvikle og forbedre medarbejdernes trivsel og fysiske forhold. Det gør vi for at understøtte vores vision om at være den bedste arbejdsplads for den enkelte medarbejder og fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet. Vi har formuleret en arbejdsmiljøpolitik, der er styrende for arbejdet med arbejdsmiljøet.
Hvert år udarbejder vi en arbejdsmiljøredegørelse, der redegør for væsentlige arbejdsmiljøforhold, nærvær og arbejdsulykker.
Da Arbejdsskadestyrelsens fysiske ramme blev renoveret og moderniseret i 2005 til 2007, var et af de bagvedliggende ønsker at forbedre arbejdsmiljøet med henblik på, at Arbejdsskadestyrelsen skulle arbejdsmiljøcertificeres. Det er blandt andet denne tanke som certificeringsarbejdet, nærværende Arbejdsmiljøhåndbog og omorganiseringen af samarbejds- og arbejdsmiljøarbejdet i Arbejdsskadestyrelsen, kan ses som en udløber af.
Denne side er senest ændret den 12. marts 2012