Job i Arbejdsskadestyrelsen

Den bedste arbejdsplads for den enkelte medarbejder - styrelsen som arbejdsplads

Arbejdsskadestyrelsen arbejder for mennesker, der er kommet til skade. I det arbejde lægger vi blandt andet vægt på dialog, ansvarlighed og på altid at være offensive og fagligt velfunderede.

Sagsbehandling er vores kerneydelse. Det er for os et fornemt håndværk, der kræver betydelig faglig tyngde, da vores afgørelser har stor betydning for mange menneskers liv.

For at vi kan yde det optimale for de tilskadekomne, er det afgørende, at vi også er en god arbejdsplads for alle medarbejdere. Derfor er det vores vision at være den bedste arbejdsplads for den enkelte medarbejder.

Det betyder, at du hos os møder et arbejdsmiljø, hvor vi udvikler din faglighed, og hvor du kan omsætte din viden i effektiv og præcis sagsbehandling til gavn for de mennesker, som er kommet til skade på deres arbejde.

Denne side er senest ændret den 07. januar 2009