Tema om "radarsager"
"Radarsager" er sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om der er sammenhæng mellem arbejde med radarer i Forsvaret og udvikling af kræftsygdomme.
En radar bruges til at lokalisere genstande som for eksempel skibe ved hjælp af mikrobølger (de samme som man bruger i en mikroovn).
Disse stråler fra mikrobølgerne er helt ufarlige, ved mindre man står lige foran radaren. Så kan man få forbrændiger akut, men ikke udvikle kræftsygdomme. Det viser et større antal videnskabelige undersøgelser.
Men radarstrålerne genereres af et senderør, som udsender ioniserende stråling (røntgenstråler), som kan medføre kræftsygdomme, som kræft i skjoldbruskirtel, leukæmi og brystkræft.
Udvilking af kræftsygdomme ved udsættelse for radarstråler
Ifølge Det Internationale Kræft Agentur i Lyon (IARC) er der meget stor forskel på, hvor følsomme de forskellige former for kræft er over for ioniserende stråling.
Nogle typer kræft opstår oftere og ved mindre udsættelser for ioniserende stråling end andre. Der er også kræftformer, hvor der ikke er dokumentation for sammenhæng med ioniserende stråling.
Personer er udsat for ioniserende stråling, hvis de er tæt på de ubeskyttede aktive strålerør (senderør). Er de et par meter væk, falder risikoen drastisk. Det betyder, at det kun er egentligt vedligeholdelses- eller reparationsarbejde på aktive strålerør, der medfører risiko for visse former for kræft.
Ifølge vores nuværende medicinske viden kan selve radarstrålerne (mikrobølgerne) derimod ikke udvikle en kræftsygdom.
Anerkendelse af arbejdsskader efter udsættelse for radarstråler
Kræft i skjoldbruskkirtlen, brystkræft og leukæmi kan eventuelt anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis der har været tale om en stor udsættelse for ioniserende stråling fra senderørene (de aktive strålerør) ved vedligeholdelses- eller reparationsarbejde eller andet arbejde med tilsvarende nærhed til senderørene.
Andre kræftformer, hvor der har været stor udsættelse for ioniserende stråling ved arbejde tæt på de aktive senderør, og hvor der er tale om kræftformer, der i et vist omfang kan være følsomme overfor ioniserende stråling, vil efter en konkret vurdering kunne forelægges for Erhverssygdomsudvalget med henblik på en vurdering uden for fortegnelsen.
Det kan blandt andet dreje sig om kræft i mave og tyktarm samt ved meget store udsættelser også kræft i endetarm, prostatakræft (blærehalskirtlen), kræft i knogler og muskler og livmoderkræft.
Genoptagelse af sager afvist før 1. oktober 2005
Kræft i skjoldbruskkirtlen og brystkræft efter udsættelse for ioniserende stråling blev optaget på fortegnelserne over erhvervssygdomme den 1. oktober 2005 efter en større revision af kræftområdet.
Det betyder, at personer med en af disse sygdomme, der har fået en afgørelse om afvisning før 1. oktober 2005, har krav på at få en ny vurdering af sin sag. Det kræver blot, at man henvender sig til Arbejdsskadestyrelsen og beder om en ny afgørelse.
Også andre sager om kræft som følge af udsættelse for ioniserende stråling kan genoptages og vurderes på ny.
Udgangspunktet er dog efter loven, at man skal bede om genoptagelse indenfor 5 år fra den første afgørelse, og at der er tilkommet nye oplysninger af betydning for sagens vurdering.
Denne side er senest ændret den 15. maj 2009