Kort om kviksølvforgiftninger
Kviksølvforgiftning er et velkendt fænomen i den medicinske litteratur. Allerede i 1700-tallet blev det beskrevet, hvordan der opstod forgiftninger med kviksølv i visse erhverv.
Kviksølv findes som metallisk kviksølv, kviksølv salte og organisk kviksølv.
- Metallisk kviksølv kan give akut og kronisk kviksølvforgiftning med neurologisk sygdom (tremor, dyskoordination, tonusændringer og eventuelt organisk hjerneskade)
- Metallisk kviksølv og særligt dets salte (for eksempel kviksølvklorid) kan også forårsage nyreskade
- Organisk kviksølv (for eksempel methylkviksølv) er langt mere giftigt end metallisk kviksølv og kan give svære neurologiske skader centralt og perifert samt fosterskader med nedsat hjernevækst (microcephali) og/eller mental retardering
Denne side er senest ændret den 25. oktober 2008