Nyt anmeldesystem til læger og tandlæger
1. juni 2010
Fra 1. juni kan læger og tandlæger anmelde erhvervssygdomme elektronisk til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet i et nyt anmeldesystem.
Det er først fra 1. juli, at læger og tandlæger har pligt til at anmelde i det nye system, men systemet er allerede nu tilgængeligt, så brugerne kan lære det at kende, inden den gamle papiranmeldelse forsvinder.
Sammenlignet med det gamle system er det nye anmeldesystem langt mere overskueligt og brugervenligt. Selve anmeldeskemaet fylder nu kun en enkelt skærmside, og der er færre felter at udfylde.
En anden fordel ved systemet er, at udbetalingen af honoraret for anmeldelsen fremover sker automatisk. Dermed slipper lægen eller tandlægen for administrationen ved at skulle indsende en elektronisk faktura. Netop det er væsentligt at bemærke, idet læger og tandlæger pr. 1. juli ikke længere får udbetalt honorar, hvis de anmelder på papir.
Læs mere