Fortsat pæn udvikling

17. april 2008

Ved udgangen af 1. kvartal afslutter Arbejdsskadestyrelsen fortsat omkring 90 procent af alle nyanmeldte sager inden for fristen på 1 år. Dermed lever styrelsen op til et af sine vigtigste mål for 2008.

Et andet vigtigt mål er afslutningen af de ældste sager i styrelsen. Ved udgangen af året må der blot være omkring 200 ældre sager tilbage i styrelsen.
Mængden af netop de sager er som forudset steget en anelse i begyndelsen af året, men det er styrelsens klare forventning, at antallet af ældre sager falder i 2. halvår af 2008. På det tidspunkt vil de gode resultater med overholdelsen af 1-års fristen for de nye sager i sidste halvdel af 2007 slå igennem.

 ”2008 er et konsolideringsår for Arbejdsskadestyrelsen. Det er i år, vi skal cementere den gode udvikling fra 2007 og endegyldigt skabe en sund sagsportefølje. Det kræver, at vi hele tiden følger udviklingen i sagsbehandlingen nøje og kan justere vores indsats. Vi har i 1. kvartal i år sat initiativer i gang for at styrke sagsbehandlingen og forventer, at resultaterne kan aflæses i vores statistik i den nærmeste fremtid,” siger Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32

Lagt på www.ask.dk den 17. april 2008