M
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H | I | J |
K |
L |
M | N |
O |
P | Q |
R |
S |
T |
U |
V | W | X | Y | Z | Æ |
Ø |
Å
Medicin
Udgifter til medicin kan dækkes, så længe Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen. Men skadelidte kan også få erstatning for medicinudgifter i fremtiden. Det er dog en betingelse, at styrelsen vurderer, at medicinen er nødvendig for den bedste helbredelse. Det er også en betingelse, at medicinen kan købes på landets apoteker, og at den offentlige sygesikring ikke dækker udgiften.
Mén
Varigt mén er de fysiske og psykiske følger af en arbejdsskade. Det er også de gener, som følgerne medfører i den tilskadekomnes dagligdag. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter ménet, ud fra en méntabel, til mellem 5 og 100 procent. Skadelidte kan ikke få godtgørelse for et varigt mén under 5 procent. Godtgørelsen nedsættes, hvis den tilskadekomne er fyldt 40 år på tidspunktet, hvor skaden sker.
Méntabellen
En liste over forskellige skader, hvor man kan se, hvad en “typisk” skade på en legemsdel normalt giver i varigt mén.
Midlertidige afgørelser
Arbejdsskadestyrelsen kan træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, hvis den tilskadekomnes arbejdsmæssige situation ikke er afklaret. Den månedlige erstatning ved en midlertidig afgørelse er skattepligtig og kan ikke udbetales som et engangsbeløb.
Denne side er senest ændret den 18. juni 2009