Hvad kan anerkendes?

Det er Arbejdsskadeloven, som sætter rammerne for, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Loven stiller tre overordnede krav (Se arbejdsskadelovens kapitel 2 og 3):

  • Der skal have været en aftale om, at man skulle udføre et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark
  • Skaden skal være sket, mens man arbejdede
  • Skaden skal være sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under

Vil du vide mere om, hvornår en persongruppe eller en specifik situation er omfattet af loven, kan du læse videre her.

Hvis skaden er sket i fritiden, vil den ikke være omfattet af loven.
Der er dog undtagelser til denne regel. For eksempel i forbindelse med redning af menneskeliv og vennetjenester (håndsrækninger).
Erstatninger i disse sager bliver udbetalt fra en særlig pulje.

Denne side er senest ændret den 16. marts 2010