Anerkendelse af ulykkestilfælde
- sket før 1. januar 2004
1. Loven
2. Praksis - ulykkesbegrebet
3. Sagsoplysning
4. Bevisbyrde
5. Beviskravet
6. Klare ulykkestilfælde
7. Skader opstået uden kendt ydre årsag
8. Arbejdets almindelige rammer
9. Arbejdsskadereform
10. Trykt praksis om ulykkestilfælde
11. Litteratur
1. Loven Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 9, nr. 1, at "ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, kan anerkendes som arbejdsskader."
Loven beskriver dog ikke, hvad et ulykkestilfælde er, og den nærmere fortolkning af begrebet har derfor været overladt til administrativ praksis med mulighed for domstolsprøvelse.
Det bemærkes, at der gælder andre regler for ulykker sket fra 1. januar 2004.
2. Praksis - ulykkesbegrebet I en kommentar til Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side 226 (kommenteret i UfR 1993, B, side 220) er det anført, at et ulykkestilfælde inden for forsikringsretten sædvanligvis er "en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge". Højesteret fastslog derved, at det såkaldt traditionelle ulykkesbegreb fra den private ulykkesforsikringsret også gælder ved arbejdsulykker.
Normalt formulerer vi ulykkesbegrebet således:
- En tilfældig indvirkning på legemet,
- at det der sker, er uafhængig af den tilskadekomnes vilje,
- at indvirkningen sker pludseligt og kommer udefra, og
- at der er en påviselig skade på legemet.
I kommentaren har højesteretsdommer Nørgaard blandt andet anført, at eftersom de fire mænd, der løftede maskindelen, fik sat præcis den arbejdsproces i gang, som de ønskede at sætte i gang, eftersom processen - indtil S's ryg "brød sammen" - forløb præcis, som de fire mænd ønskede, at den skulle forløbe, og eftersom der ikke indtrådte nogen pludselig udefra kommende indvirkning på S's legeme, kunne man ikke komme til det resultat, at der forelå et ulykkestilfælde i den private ulykkesforsikrings forstand. Det gik ikke galt for borgeren ved løftet, fordi noget udefra "slog til", det gik galt for borgeren, fordi han ikke selv "slog til".
3. Sagsoplysning Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at en sag om anerkendelse af et anmeldt ulykkestilfælde afgøres på et tilstrækkeligt grundlag. Dette følger af den såkaldte officialmaksime.
Borgeren skal medvirke ved sagens oplysning, for eksempel ved at svare på spørgsmål eller ved at lade sig undersøge af en læge.
4. Bevisbyrde Borgeren har bevisbyrden ved spørgsmålet, om der er bevist et ulykkestilfælde. Det vil sige, at borgeren har risikoen for, at det - efter Arbejdsskadestyrelsens oplysning af sagen - ikke kan sandsynliggøres, at der har været tale om en hændelse, der opfylder kravene til et ulykkestilfælde.
5. Beviskravet Betegnelsen beviskrav angiver, hvor meget der kræves, før noget kan anses for at være bevist. Ved vurderingen af ulykkestilfælde benyttes et forskelligt beviskrav afhængig af 1) typen af hændelsen og 2) arten af skaden.
Beviskravet til den sidste del af ulykkesbegrebet om en "påviselig beskadigelse" er efter praksis meget beskedent. Hvis en hændelse medfører akutte smerter, vil det ofte være tilstrækkeligt for at opfylde denne del af ulykkesbegrebet. Der kan også anerkendes forværringer af forudbestående lidelser.
6. Klare ulykkestilfælde Når der er tale om et oplagt ulykkestilfælde stiller vi små krav til beviset for en udefrakommende påvirkning. Beviskravet sættes således meget lavt. Det kan altså let sandsynliggøres, at der var en usædvanlig årsag til hændelsen.
Som eksempler på klare ulykkestilfælde kan nævnes:
- En borger rammes af en tagsten, der falder ned fra et hus, og får et kraniebrud.
- En maskinsnedker får en hånd i en maskine.
- En borger rammes af en bil og brækker benet.
Ved hændelser som disse har borgeren meget lille eller ingen indflydelse på hændelsesforløbet. De klare ulykkestilfælde udgør en væsentlig del af de samlede ulykker, hvor der anerkendes omkring 70% af de anmeldte ulykker.
7. Skader opstået uden kendt ydre årsag I tilfælde, hvor skaden lige så godt kunne være sket uden kendt ydre årsag, stilles der større krav til beviset for, at der er en "udefrakommende indvirkning". Skader som disse kaldes ofte mulige spontane skader. Det betyder, at der ikke kan sluttes baglæns fra at skaden opstår til, at arbejdets forhold har været årsag til skaden. Skaden som sådan giver altså ikke tilstrækkeligt grundlag for at bevise, at skaden er forårsaget af arbejdets forhold.
Efter lægefaglige erfaringer kan de fleste muskel-, nerve- og ledskader med videre opstå uden ydre påvirkning, for eksempel på grund af degenerative forandringer eller medfødte lidelser. Disse skader kan derfor udløses ved ofte meget beskedne belastninger af kroppen. Det vil sjældent være muligt efterfølgende at konstatere årsagen til, at for eksempel en sene er bristet, men hvis påvirkningen har været beskeden i forhold til arbejdets almindelige rammer, formoder vi efter praksis, at der har været tale om udløsning af en indefrakommende skade, hvilket ikke kan anerkendes som et ulykkestilfælde.
En af de mest almindelige spontane skader er akutte lændesmerter, der kan opstå af mange forskellige årsager, men som også kan opstå ved for eksempel et slag mod ryggen under arbejdet.
Ved vurderingen af sager som disse overvejer vi derfor, om den anmeldte hændelse er årsagen til skaden, herunder om hændelsen er egnet til at beskadige en sund krop uden dispositioner til spontane skader. Det kræves derfor, at der sandsynliggøres en usædvanlig afvigelse i forhold til arbejdets almindelige rammer.
8. Arbejdets almindelige rammer Påvirkninger, der er usædvanlige, og som ligger ud over arbejdets almindelige rammer, anerkendes normalt som ulykkestilfælde, da disse anses for at opfylde kravet om en "udefrakommende indvirkning". Ved visse sager er det dog ikke klart, om hændelsen ligger ud over arbejdets rammer. Hvis vi mener, at påvirkningen ligger inden for arbejdets almindelige rammer, så afviser vi at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde.
I tilfælde, hvor borgeren selv har sat hændelsen i gang, for eksempel ved at løfte en kasse, kræves det, at der sandsynliggøres en usædvanlig afvigelse i forhold til det ønskede og planlagte forløb. At få smerter i ryggen ved at løfte en kasse er altså ikke et klart ulykkestilfælde.
Af andre elementer i vurderingen af, om der har været en "udefrakommende indvirkning" kan nævnes en vurdering af belastningens styrke og egnethed til at påføre borgeren den anmeldte skade. Det vurderes i den forbindelse, om andre konkrete forhold kan medvirke til at gøre hændelsen belastende, herunder
- om arbejdsforholdene var akavede,
- om hændelsen skulle foregå hurtigt og derfor gjorde forberedelse sværere,
- om mindre afvigelser er svære at redde, for eksempel ved håndtering af byrder i stor højde og håndtering af stående patienter.
I disse sager vil Arbejdsskadestyrelsen derfor gøre mere for at indhente oplysninger, der kan belyse hvordan hændelsen skete, herunder hvilke afvigelser, der eventuelt skete i forhold til det planlagte forløb. I tvivlstilfælde kan der blandt andet indhentes udtalelser fra arbejdsgiver, skitser over hændelsen og vidneforklaringer. En grundig sagsoplysning kan nemlig være med til, at en ellers tvivlsom sag kan blive anerkendt som et ulykkestilfælde.
Som eksempler på påvirkninger, der er blevet anset for at have været sædvanlige i borgerens normale arbejde, kan der blandt andet henvises til de nedenfor nævnte domme, UfR 1998.881H og UfR 1999.1025H.
9. Arbejdsskadereform For skader sket 1. januar 2004 og senere har arbedsskadereformen medført et andet og mildere ulykkesbegreb.
10. Trykt praksis om ulykkestilfælde
Principafgørelser fra Ankestyrelsen | Typer af skader | Numre på Principafgørelser |
| Besvimelsesskader | U-4-93 |
| Egen påvirkning af kroppen | U-9-00 |
| Faldskade | U-11-97 |
| Generelt | U-1-93 (rygdommen) |
| Løft lettere end ventet | U-7-99 |
| Nedspring | U-18-00 |
| Nedtagning fra større højde | U-10-98 |
| Plejesektoren | U-6-94, U-7-94, U-8-94, U-15-94, U-9-98 (sengevaskerdommen) og U-23-00 |
| Psykiske belastninger | U-1-92, U-8-92, U-5-97, U-15-99 og U-19-01 |
| Redning af menneskeliv | U-42-01 |
| Sportsskader | U-6-99 og U-4-00 |
| Støjskader | U-13-00 og U-5-01 |
| Tandskade | U-4-86 |
| Tyggeskader | U-10-99 |
Principafgørelserne kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside: www.ast.dk
Højesteretsdomme | Trykt i Ugeskriftet for Retsvæsen | Kort resume |
| 1993.226H | Forløftning afvist som ulykke. En række løft inden for 1 time afvist som kortvarig skadelig påvirkning. Mange års løftearbejde blev anerkendt som en erhvervssygdom efter reglerne om arbejdets særlige art. |
| 1995.565 H | Anerkendt HIV-smitte pådraget ved en påkrævet blodtransfusion under ophold i Afrika, da risikoen for smitte var væsentligt højere end i Danmark. |
| 1998.87 H | Kørestols ryglæn gik i stykker, mens en sygehjælper skubbede stolen med en patient op ad en bakke, hvorved hun fik en rygskade. Anerkendt som ulykkestilfælde. |
| 1998.881 H | "Sengevaskerdommen". Afvist at anerkende ulykkestilfælde ved sengevask af patient. |
| 1999.1025 H | Fastholdelse af multihandicappet dreng. Afvist at anerkende som ulykkestilfælde. |
| 2000.1193 H | "Hundedommen". Anerkendt ulykkestilfælde ved løft af hund, der sprang ned. |
2002.2493 H
Dom af 28. august 2002 | Klinikassistent fik anerkendt en rygskade. |
| Dom af 26. november 2002 | Træk i skulderen hos pædagog var ikke et ulykkestilfælde. |
| Dom af 16. januar 2003 | Tilskadekomst under et rundboldspil blev anset som et ulykkestilfælde. |
| Dom af 30. januar 2003 | Social- og sundhedsassistents rygskade ikke et ulykkestilfælde. |
11. Litteratur
Denne side er senest ændret den 17. juli 2007