Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2008-02
Emne
Hvad sker der, når vi opdager, at tilskadekomne eller andre snyder i arbejdsskadesager?
Nøgleord
Afgivelse af urigtige oplysninger – snyd – anmeldelse til politiet – krav om tilbagebetaling – bøde
Hvad er snyd i arbejdsskadesager
Det er meget sjældent, at der i arbejdsskadesager opstår spørgsmål om, hvorvidt tilskadekomne eller andre snyder.
Vores praksis om sagsoplysning er tilrettelagt, så den i videst muligt omfang sikrer, at vi får beviser for de væsentligste forhold i sagen.
I nogle tilfælde vil bevisvurderingen føre til, at vi undersøger sagerne ekstra grundigt med for eksempel vidneforklaringer, rejseinspektør og indenretsligt forhør for en dommer.
Vi har betydelig erfaring i at foretage bevisbedømmelser, hvor der er forskellige forklaringer om hændelsesforløb, løftemængder og andet. Hvis tilskadekomne under sagen ændrer forklaring for at få erstatning, lægger vi den første forklaring til grund ved vurderingen af sagerne. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan supplere sin forklaring under sagens behandling.
I de fleste tilfælde vil oplysningerne fra tilskadekomne, læger og arbejdsgiver dog stemme rimeligt overens, og der vil ikke være et problem med at foretage en vurdering af beviserne.
Det kræver et meget sikkert grundlag at bevise en overtrædelse af straffeloven. Mere end det, at parterne blot er uenige. At den ene part ikke får ret, betyder ikke automatisk, at den anden part har løjet over for det offentlige, og at der skal indledes en straffesag.
Tilskadekomnes snyd under sagens behandling
Det er strafbart at afgive urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder uanset, om det har betydning for sagens udfald. (Straffelovens § 162 og § 163)
Arbejdsskadestyrelsen undersøger det nærmere, hvis vi får mistanke om snyd og afgivelse af urigtige oplysninger. Hvis det ikke kan bevises, at den tilskadekomne har en arbejdsskade, afviser vi sagen. Da det er den tilskadekomne, der har bevisbyrden for arbejdsskaden, er det kun i begrænset omfang, at tvivl kan komme den tilskadekomne til gode.
Styrelsen får typisk oplysninger om snyd og bedrageri gennem anonyme henvendelser, fra forsikringsselskaber eller gennem vores almindelige sagsoplysning.
Vi anmelder sagen til politiet, hvis der er beviser for, at der er tale om urigtige oplysninger. Politiet vurderer herefter, om der er tilstrækkelige beviser til at rejse sigtelse og eventuelt give en bøde. I sidste ende afgør domstolen, om der er tale om urigtige oplysninger, og hvad straffen skal være.
Hvis styrelsen får mistanke om, at en tilskadekommen overtræder eksempelvis skattelovgivningen eller arbejdsløshedslovgivningen, har vi mulighed for at give oplysningerne videre til de relevante myndigheder. (Arbejdsskadelovens § 35a)
Eksempel 1 – forfalskning af arbejdsgivers underskrift
En tilskadekommen underskrev et spørgeskema, som vi havde sendt til en mulig arbejdsgiver. Den tilskadekomne havde i spørgeskemaet angiveligt bekræftet, at han havde været ansat og påført en underskrift, der skulle være arbejdsgiverens. Den mulige arbejdsgiver nægtede derfor at have underskrevet spørgeskemaet og afleveret det til den tilskadekomne. Arbejdsgiveren nægtede også at være arbejdsgiver for den tilskadekomne. Styrelsen afviste sagen, fordi der ikke var bevis for et arbejdsforhold. Arbejdsskadestyrelsen meldte desuden sagen til politiet.
Snyd og bedrageri opdaget efter arbejdsskadesagens afslutning
Vi kan forvaltningsretligt genoptage arbejdsskadesagen, hvis vi efter vores afgørelse opdager, at der er begået bedrageri eller snyd. I den forbindelse vurderer vi, om erstatningen er modtaget mod bedre vidende. Det kan i sidste ende føre til tilbagebetaling af erstatningen.
Tilskadekomnes pligt til at oplyse om ændringer i indtægtsforhold
Tilskadekomne skal oplyse eventuelle ændringer i indtægtsforhold til os, hvis vedkommende modtager en løbende erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan for eksempel være, hvis den tilskadekomne får et arbejde med en højere løn end ved vores afgørelse. Vi vil så undersøge sagen og vurdere, om ydelsen skal fortsætte, stoppe eller ændres. (Arbejdsskadelovens § 42, stk. 2)
Hvis man ikke oplyser ændringerne i tide, kan det betyde, at man skal tilbagebetale erstatningen.
Eksempel 2 – væsentlige ændringer af indtægtsforhold
Tilskadekomne modtog en løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne havde dog ikke meddelt os, at hans indtjening var steget kraftigt siden afgørelsen. I sagen blev den tilskadekomne frakendt den løbende ydelse med tilbagevirkende kraft. Tilskadekomne havde ikke overholdt sin forpligtelse til at meddele væsentlige ændringer i sine indtægtsforhold til os og skulle derfor betale ydelsen tilbage til forsikringsselskabet.
Arbejdsgiver overtræder loven
En arbejdsgiver har pligt til at tegne arbejdsskadesikring for sine medarbejdere. Hvis arbejdsgiver ikke har sikret medarbejderne, melder vi arbejdsgiveren til politiet med indstilling om bøde (arbejdsskadelovens § 82). Desuden skal arbejdsgiveren betale hele erstatningen og alle sagens omkostninger. (Arbejdsskadelovens § 52, stk. 2)
Vi har også mulighed for at melde arbejdsgiver til politiet, hvis arbejdsgiver ikke har anmeldt en arbejdsskade, eller hvis arbejdsgiver nægter at medvirke til sagens oplysning.
Eksempel 3 – uforsikret arbejdsgiver
En tilskadekommen var ansat i en personligt ejet murervirksomhed. Han kom alvorligt til skade på virksomheden, og vi tilkendte en erstatning på to millioner kroner. Murermesteren havde ikke tegnet arbejdsskadesikring for medarbejderen. Arbejdsskadestyrelsen betalte erstatningen til tilskadekomne, men vurderede derefter, at der ikke var undskyldende omstændigheder for den manglende forsikring (arbejdsskadelovens § 52, stk. 2). Murermesteren skulle derfor betale erstatningen og sagens omkostninger tilbage til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen meldte desuden sagen til politiet.
Denne side er senest ændret den 03. oktober 2008